Hvad kan jeg hjælpe dig med

”Der er altid en årsag….”.

For nogen kan denne sætning skabe uro og utryghed.  Andre er i erkendelsen af, at det måske er rigtigt, men har svært ved at forene sig med tanken.

Ikke desto mindre er det en af grundstenene i min måde at arbejde med mine klienter på, når det handler om den terapeutiske samtale. Handler det derimod om den coachende samtale, hvor vi belyser dit mål, og måden hvorpå du når det, spiller årsagen ikke en stor rolle. Ikke som udgangspunkt.

Det leder mig også hen til, at det er en god ide at være opmærksom på, at ”det, vi giver fokus, vokser”.

Lad mig give dig et eksempel:

Måske kender du historien/sagnet om den gamle indianerhøvding, der lærer sit barnebarn om livet. Kort fortalt handler historien om, at mennesker kan se sig selv indeholde 2 ulve, der kæmper mod hinanden. Den ene ulv repræsenterer bl.a. vrede, misundelse, sorg, skyld, mens den anden ulv bl.a. repræsenterer tro, håb, kærlighed, empati, fred. Da barnebarnet spørger indianerhøvdingen, hvilken én af ulvene, der vinder kampen, svarer indianerhøvdingen: ”den, du fodrer”.

Og sådan kan vi relatere denne historie til samspillet med os selv og andre. Hvad er det, vi fokuserer på?

Fokuserer vi på det negative, får vi mere af det negative. Omvendt – fokuserer vi på det positive, får vi også mere af det positive. Vi skaber selv vores virkelighed og vores tilgang til den.

Herunder får du et indblik i og en lille præsentation af, hvilke emner og områder, jeg arbejder med. Tag et kig på dem – måske er der nogle af emnerne, du kan nikke genkendende til?

“Jeg fik i høj grad noget med hjem. I dagene efter havde jeg en ro og glæde i mig, som er længe siden, jeg har følt. Jeg har skrevet brev til min kæreste, som jeg lige skal samle mod til at vise ham, hvor jeg prøver at forklare ham, hvor ”spøgelserne” opstår for mig..(..) Der hjalp det mig at have den bevidsthed om, hvad det var, der skete, som jeg fik formuleret via dig. Jeg prøver at få tid til at trække vejret og mærke mig selv. Tak for dig, Connie”

H.H

”Du er MEGA POWERFULD”

S.J

”Det var en rigtig dejlig oplevelse at være klient hos dig. Du har virkelig en rar måde at arbejde på, så rolig, at man føler sig tryg ved at dele sit inderste med dig”

 

J.S

”Du er en fantastisk person at snakke med. Jeg har fuld tillid til dig og den måde du ”handler din klient” på. Jeg fik meget med fra dig, som jeg har arbejdet rigtig meget med, og det går fremad, takket være dig. Jeg har prøvet et par psykologer i mit liv, og indrømmer gerne, at du er den bedste, jeg har været hos. Så stor ros til dig, Connie.”

J.R.

”Kom til dig for at få hjælp til at komme videre oven på en hændelse – hvordan jeg kunne blive glad og gøre noget for mig selv. Det kom der er hel masse ud af b.la. noget jeg kunne bruge til at komme videre med og samtidig se, at der lå noget mere og andet bag”

 

H.C

“Den nye læring om mig selv har virkelig styrket min indre ro og balance. Det har givet bedre indsigt i de reaktioner både andre, og jeg selv har. Særligt mine nærmeste. Der er noget at arbejde videre med i positiv retning. Tak Connie, og tak for du er, som du er. Uden jeg skal gøre mig klog på din uddannelse, er det min klare overbevisning og fornemmelse, at du er vildt dygtig og kan nå meget langt. Du er virkelig suveræn”

AJ
  • Du lever ud fra overbevisninger – måske ved du ikke helt hvorfor, – du ved blot, at de ikke tjener dig længere, og du har et ønske om at ændre dem.
  • Du ”går på mønster” i forskellige situationer. Din reaktion kan være helt ubegrundet, og det er mere reglen end undtagelsen, at det ender ud med dårlig energi både hos dig selv og dine omgivelser.
  • Du har været udsat for chok og/eller traume, som begrænser din måde at være i verden på.
  • Du har oplevet sorg (herunder f.eks. skilsmisse eller du har mistet nogen eller noget, der stod dit hjerte nært) og hvor tiden som bekendt ikke har læget alle sår. Din sorg og de følelser, der er forbundet hermed, er stadig din følgesvend, og du har svært ved at komme videre.
  • Du er bevidst om, at bestemte personer eller deres adfærd trigger dig. Du føler dig utryg og utilpas i deres nærvær, og du har svært ved at tænke klart eller ”være dig selv”. Denne følelse gentager sig gang på gang, når du er i dette samspil, og du har mest af alt lyst til at trække dig, men måske er dette ikke umiddelbart en mulighed.
  • Du kan mærke, at du har brug for at tilgive – enten dig selv eller andre, men du mangler værktøjerne til at gøre det
  • Du har en eller anden form for afhængighed, – du er bare ikke bevidst om, hvad der ligger til grund for den
  • Du har fysiske smerter, og sygdom ”bider sig altid” fast på dig. Den ene lidelse/smerte overtager den anden. Måske er du den, der gang på gang bliver ramt af f.eks lungebetændelse, halsbetændelse eller generelt bare har smertekrop rigtig tid.
  • Du er personen, der konstant er i forsvar. Du skal hele tiden forsvare, hvorfor du gør, som du gør. Det er som om, at det er den eneste måde, du kan trænge igennem til dine medmennesker på. Livet for dig er én stor forsvarstale.
  • Du konflikter konstant mellem dine forskellige roller: Din rolle som kollega på din arbejdsplads, din rolle som mor/far, datter/søn, kæreste, kone/mand, ven/veninde osv, og du har tendens til at ”slå dig selv i hovedet” over din manglende tid, evner, rummelighed eller nærvær
  • Du føler, at din angst eller din stress har overtaget ”hele dig”. Din krop er i konstant alarmberedskab, og du kan ikke tænke eller handle rationelt. Det er som om, der ingen flugtvej er, og det er mere reglen end undtagelsen, at det gentager sig om og om igen. Måske står angsten eller stressen i fuld flor på bestemte tidspunkter af året – det er den samme ”plade”, der genspilles år efter år.
  • Du føler dig deprimeret. Alting kan som udgangspunkt være lige gyldigt lige nu. Dit negative tankemønster styrer dit liv fra morgen til aften. Det er som om, ingen forstår dig, og du har en følelse af, at der kun er ganske få lysglimt.
  • Du har mål for øje (det kan være både i dit private og/eller i dit professionelle liv), men du er ikke helt afklaret med, hvordan du når dem.
  • Du arbejder ud fra dit ressourcefelt: hvad er du god til, og hvordan får du endnu mere af det i dit liv = hvordan udnytter du dit fulde potentiale bedst muligt, så du opnår succes.

Udfordringerne kan være mange – det vigtigste er blot, at du har taget en beslutningen om at ændre noget i dit liv. Jeg støtter dig og er med dig hele vejen i din proces.

”It´s never too late to make a change”